Hvorfor Gambia?

For næsten 5 år siden da vi gik hjemme på barsel med Astrid blev ideen om at rejse i en længere periode, født. Jeg havde ½ års betalt barsel, og egentlig også lyst til at komme i gang igen derefter. Martin havde ikke mulighed (og nok heller ikke lyst) til at holde et ekstra ½ år, men gerne nogle måneder. Altså ville vi have noget tid i overskud, som kunne bruges på et senere tidspunkt. Vi valgte at gemme 13 uger, da man har lovmæssigt har ret til at udskyde 8-13 uger og afholde dem samlet. Da også udskød orlov med Ellen, betød det at vi kunne holde begge to på samme tid (begge forældre kan ikke holde samtidig med samme barn, men gerne med hver sit).

Vi vil gerne afsted inden Astrid begynder i skole, og derfor er dette tidspunkt valgt med omhu. Vi har begge været få år i vores nuværende job, men det har heldigvis vist sig ikke at være noget problem.

Der har selvfølgelig været mange overvejelser om hvor vi skulle rejse hen, mange kriterier og mange hensyn. Vi ville gerne rejse i jan-marts, og derfor var destinationer på den nordlige halvkugle ikke så tillokkende. Dette diskvalificerede Europa, USA og Canada. Vi har rejst i Malysia og Thailand, og Fjernøsten var derfor heller ikke øverst på listen.

Et af de vigtigste kriterier var at det ikke skulle være normade /sightseeingferie, vi ville gerne prøve at bo det samme sted i længere tid. Både Martin og jeg havde dog tilstrækkelig selvindsigt til atvide, at vi ikke ville kunne leve med at ligge på den samme strand hver dag i 2 mdr. På den måde blev ideen om at blive tilknyttet en eller anden form for projekt, født. På samme tidspunkt var der en del historier i medierne om familier der tog ud som u-lands-frivilige. Vi kontaktede Regnskovsgruppen Nepentes, Mellemfolkelig Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp. Alle steder var det muligt at komme ud for kortere perioder, men ikke med børn i børnehavealderen. Så vi måtte tænke i alternative baner. Vi snakkede bl.a. med Martins far, som arbejder for Sct. Georgsgilderne i Danmark. Han havde viden om flere forskellige u-landsprojekter. At det blev Gambia vi valgte at undersøge først skyldes til dels at vi var til min faster og onkels guldbryllup i juli 2008 sammen med to gildebrødre fra Lemvig, Arne og Inge Gottlieb, som er meget involverede i Gambiaprojeketet. Det gav os en naturlig indgang til at ringe og snakke med dem. Derefter fik vi kontakt til Karin og Peter Boldsen, og et besøg hos dem i august 2008 afgjorde sagen.

Gambia opfylder de fleste af de ønsker vi har til vores rejsemål. Vi kan gøre os forståelige, da hovedsproget er engelsk. Klimaet er godt, og det er tæt på strand. Børnehaveprojektet Hanne Vibe Nursery er dog nok den vigtigste faktor, da det betyder at pigerne vil få et indblik i hvordan det er at leve i et andet land. Det er naturligvis den primære årsag til ikke at holde ferien"hjemme i fyrkælderen" (som min far ville have sagt :-) ). Der er også adskillige andre projekter, bl.a. en teknisk skole i Bakau tæt på Serrekunda, hvor vi skal bo. Karin og Peter har bygget hus og bor i Gambia i vinterhalvåret, og vi vil dermed have en god lokal kontakt, som også har reserveret plads til os i et guesthouse på forhånd etc. Så alt tegner godt - vi ved selvfølgelig at der vil komme overraskelser undervejs, men dem må vi tage som de kommer.