fredag den 6. marts 2009

Vel ankommet til Kenya

Så er vi kommet til Nairobi.

Turen herned var en længere omgang, 30 timer nåede vi at være på farten. Men der var ingen problemer undervejs, pigerne opførte sig virkelig eksemplarisk det meste af tiden. Vi havde 6 timers ventetid i Bruxelles, men det var nu ikke noget problem.


Vi ankom til Nairobi kl. 23.30 i går aftes - der var lidt bøvl med vores visa, da man kun kunne betale med USD. Jeg havde forestillet mig at hæve USD i Bruxelles, men i hele den store ny-byggede lufthavn er der ikke en bank! Så jeg var nødt til at veksle fra euro til USD til en vanvittig dårlig kurs. Kenyas visum-pligt alene må inbringe dem betydelige summer - vi kom af med 200 USD for os 4.

Vi bor på et lækkert hotel, som vi fik anbefalet af Martins fætter Jeppe, som har boet hernede i 4 år. Det er et familie-rum, hvor pigerne bor i et tilstødende værelse med køjeseng. Og rigtige dyner, hovedpuder, brusebad hvor man kan stå op, og alt muligt. For slet ikke at tale om morgenmads-buffetten... Så vi nyder livet.

Ingen kommentarer: