Brug af mobiltelefoner er endog meget udbredt i Gambia. Det første vi blev mødt af da vi kørte fra lufthavnen var meterhøje billboards med reklamer for de to mobilselskaber, Africell og Gamcell. Jeg vil tro de står for ca. 90% af alle reklamer man ser – ”A telephone for every Gambian” er en af deres slogans. Et andet af salgstrickene er lotterier, hvor man kan vinde stipendiater, Haij-ture, biler mv. Mobil-brug passer da også fortrinligt til livsstilen hernede, hvor aftaler ikke liiiige er noget der tages så højtideligt. Så er det godt at kunne få fat i folk på anden måde.
Vi har selvfølgelig også fået et gambiansk mobilnummer. Man køber et sim-kort for den rørende pris af 50 dalasi (ca. 11 kr.) – og det er incl. taletid. Så tanker man op vha. skrabe-kort, som kan købes overalt i kiosker osv. Igen promoveret voldsomt – det virker som en livsnødvendighed på linie med ris og brød, eller måske før…
Mit mobilnr. er +220 72 60 244. Jeg vil nok ikke checke min Telmore særlig meget. Men jeg har prøvet både at sende og modtage SMS’er på dette nummer, og det virkede fint. Martin har også fået et kort med nr. +220 72 60 247. Han har dog ikke sat det i telefonen, så sandsynligvis træffes han bedre på sit danske mobilnr. +45 26 85 38 59.
Herinde omkring hovedstaden er dækningen fin, så må vi se hvordan det bliver når vi kommer længere ind i landet.
tirsdag den 20. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar