Saa er vi landet

3 dage på farten, og det føles allerede som om vi har være afsted meget længe. Der er allerede så mange indtryk og oplevelser, at det er svært at skille fra hinanden.

Så lad os starte fra begyndelsen.

Torsdag morgen ringede vækkeuret kl. 04.00, og vi kom op og afsted (ikke til Ellens udelte begejstring, dog), mens vi frøs med anstand. Morfar Vagn kørte os i lufthavnen, og vi fik cheket alt vores habengut ind uden nogen problemer. De kom dog senere, problemerne, da der var snekaos og rimtåge i Bruxelles lufthavn. Det betød 1 times forsinkelse fra København og 2 timer fra Bruxelles. Men bortset fra det gik det fint med flyveturene, kun til sidst var der lidt utålmodighed. Begge pigerne sov en del af vejen, og det var spændende med flymad – dog var det ikke en del af planen at den (af os) lovede ”rice & chicken” flymad var ”Afrikansk lammestuvning” med godt med krydderier. Flyet fra Bruxelles var kæmpestort, og en blanding af afrikanere og turister. De fleste stod af i Dakar, så den sidste halve time mellen Dakar og Banjul var flyet halvtomt.

I Banjul lufthavn var det et større menageri at få vores 5 stk. bagage af båndet, men alt var der, til vores store glæde. Så var der en ny kø, denne gang til Immigrations. I den kø stod vi ved siden af en dansk dame, som viste sig at være dén Annegrethe, som min kollega Heidi flere gange har omtalt (hun er mor til en af Heidis veninder). Sådan er verden ikke så stor. Vi fik på stående fod en invitation og et mobilnummer. Klokken var nu efterhånden 20.30. På den anden side ventede Peter og Paomar, som er koordinator for drengespejderne. Vi blev hentet af ”spejderbilen”, en pick-up med bagsæde, som vi siden har kørt rigtig meget i (dvs. blevet kørt i).

Vi blev nu kørt til Peter og Karins hus i Sayang, en køretur på 45 min. ad primært gode veje. Der var meget at se på undervejs – det var muslimsk nytår, så der var masser af folk på gaden, i deres fineste tøj. Og det er fint! Vel ankommet til Peter og Karins nybyggede hus langt inde i bushen udenfor Sayang, hilste vi på deres ”januar-hold” af gildebrøde, som var ankommet tidligere samme dag. Søde folk, men de var forståeligt også trætte, så det blev kun til en kort snak, før de trak sig tilbage. Vi fik dejlig aftensmad, og pigerne vågnede lidt op til dåd. Vi blev derefter kørt tilbage til Kololi af Paomar.