Hanne Vibe Nursery

Vi startede mandag morgen i Hanne Vibe nursery. Vi var tydeligvis ventet, der var sat borde op til mig i det midterste klasseværelse, som normalt ikke bruges til undervisning, men til lager (vist nok til Karins fortrydelse). Vi blev modtaget med nysgerrighed af børnene, men blev ikke som sådan ”overfaldet” – lige så smilende de er udenfor skolen, ligeså svære var de at slå smil af i klasseværelset. Det har dog ændret sig senere.Den første dag satte vi os bare ind i hver vores klasse og så på hvordan undervisningen foregik. Det er (som vi havde fået fortalt) i høj grad efter ”sit down and be quiet” metoden, men det er også nødvendigt med den normerering der er… Den første dag var de opdelt i klasser. Den mindste klasse (3-4 år) havde om bogstaverne o-p-q. Læreren skrev bogstaverne op på tavlen, og børnene skrev af på små stykker papir. Jeg var imponeret af så godt de lykkedes med det. Nogenlunde samme metode brugte de til små regnestykker med figurer der skulle lægges sammen.

Astrid og Ellen holdt kun til den første time, så var det hele lidt for meget, og Martin tog dem med hjem (han startede først i Bakau onsdag). På vejen hjem var de forbi en compound hvor nogle piger flettede Astrids hår ”Gambian style” med 3 fletninger helt fra panden og ned i nakken. Dem er hun meget stolt af.

Tirsdag startede vi så ”for alvor”. Pigerne fik skoleuniformer, rødternede kjoler med logo på brystlommen. Da Astrid fik de på følte hun sig virkelig som en af flokken, hun satte sig ind på sin plads og vi fik besked (af hende) på at gå ud. Hun har allerede fået en ven, sidekammeraten, som har foræret hende to af de armbånd hun selv havde på…. De havde alfabet-sang-øvelser, og bagefter en time hvor de skulle skrive små bogstaver af fra tavlen. Hidtil har Astrid kun skrevet store bogstaver, men da hun så mig skrive på computeren, kunne hun genkende bogstaverne som ”dem fra skolen” :). Stor succes. Bagefter en time med to-tabellen – læreren siger / synger ”one times two is two”, ”two times two is four” osv., og børnene synger så efter hver strofe. Vi har vores tvivl om de på nogen måde forbinder det med regning / tal, men det tager vi ikke så tungt. Det vigtigste er, at Astrid har fået en rigtig god start. Ellen vil gerne være i nærheden af mig, hun er mere genert end vi ville have forventet. Men det er ikke noget problem at hun er i ”min” klasse.

Selv forsøgte jeg mig med de få spil jeg havde med hjemmefra i min egen bagage. Containeren med kasserne hjemmefra kommer først d. 18. (vi havde ellers fået forståelsen af at de allerede var her), så jeg må klare mig med hvad jeg har. Det var noget udfordrende, må jeg indrømme, da de ikke rigtig forstår noget engelsk . Jeg startede med 8 fra den mindste klasse, og lavede nogle memory-spil. De forstod ikke rigtig at det handlede om at huske hvor de forskellige figurer lå, så der blev vendt se samme kort igen og igen. Jeg havde heldigvis fået en udgave hvor man ”fisker” stikkene vha. kontorklips og en magnet i en snor – tak Bitten :-). Det udvirkede mirakler mht. at forstå hvordan man venter på tur. Det er tydeligvis ikke noget de er vant til. Jeg fandt også nogle puslespil der var der i forvejen (fra en tidligere sending fra DK). De materialer de har fået fra Danmark var blevet stillet frem, og jeg må indrømme at det ikke virkede som om de var blevet brugt siden sidst der var en fra Danmark på besøg. Men den med gentagelsen der er al lærdoms moder gælder jo også puslespil, så de bliver præsenteret for de samme igen. Og så glæder jeg mig til min container :-).