Hvad lever vi af?

Egentlig gambiansk mad har vi ikke gjort det så meget i endnu, bortset fra i går aftes - se andetsteds på bloggen. Dels fordi vi vil vænne pigerne til alt det anderledes lidt af gangen, men mindst lige så meget fordi vi ikke kan finde nogle gambianske restauranter. Som før fortalt bor vi på kanten af turistområdet, og derovre er der masser af restauranter – indiske, libanesiske, italienske, engelske… men ikke rigtig nogle gambianske. De små boder på markeder etc. findes ikke i denne del af byen.

Vi har dog fundet et lille sted halvvejs mellem os og Hanne Vibe Nursery, en hyggelig lille biks med 3 borde og et udendørs køkken ude bagved. Det er ejet af en tysker (!), men han har en gambiansk kone og det er hende der laver maden. I mandags spiste vi aftensmad der, og Martin og jeg fik noget ris med to forskellige sovse, min var grøn og Martins brun, men hvad der var i den kan jeg ikke redegøre yderligere for :). Der må have været nogle af de på Serrekunda marked allestedsnærverende tørrede fisk, for der var en masse fiskeben i man skulle spytte ud undervejs. Men det smagte godt, og det er klart et sted vi kommer igen. Selvom de var 55 min. om at lave pigernes kyllingelår – de blev først lagt på grillen da vi kom. Bedre at vente end at få salmonella.

Ellers kan man få det meste i supermarkederne i området. Priserne er som Dk eller lidt højere, men der er nærmest heller ikke en eneste fødevare dér som er produceret i Gambia. Der er ketchup fra Bangladesh, kiks fra England, UHT-mælk fra Tyskland, håndsæbe fra Tyrkiet, Coca Cola fra Senegal, fetaost fra Danmark etc. Vi har besluttet os for at spise ”almindelig dansk” morgenmad med havregryn med (UHT) mælk. Dette giver også fordelen af, at Malaronepillerne optages bedst sammen med fedtholdig mad, og det får vi så fra mælken.

En ting er er masser af, og lokalt produceret, er frugt. Alle steder sælges der bananer, appelsiner og papaya. Øvrige typer frugt og grøntsager skal man lidt længere væk for at finde, men vi har fået et godt sted udpeget af Karin. På stranden bliver man ustandselig tilbudt frugttallerkener, juice og banan-milkshakes – vi har prøvet noget allerede, og det er rigtig godt. Om end man ikke skal bestille 5 min. inden man havde tænkt sig at skulle hjem. De har goood tid.

Vi har lavet aftensmad herhjemme et par gange – husgerådet er efterhånden sneget sig op på 2 gryder, nogle pander og en kedel (sidstnævnte fra Kina – jeg troede ikke man kunne lave metal-ting tyndere end konservesdåser, men det kan man altså godt…). Vi har købt en 5 kg rispose, men det paradoksale er, at hvis man vil have bare lidt kød til, er det faktisk billigere at gå ud at spise. Jeg vil tro at vi ender op med at spise ca. halvt af hvert hjemme vs. ude.

En mærkværdighed er brødet, som kan købes i alle små kiosker. Dvs. ikke selve brødet, som er almindelige 20-30 cm halvtørre flutes, men indpakningen…. Første gang vi købte det, var det indpakket i Oslo Folketidende, og i dag var det Ballerup Bladet??!! Meget mystisk – Ballerup Bladet er jo en gratisavis, hvis det havde været aviser som kunne have været til salg hernede havde det givet en smule mening, men det her? Vi graver i sagen :)…..