mandag den 5. januar 2009

Så er det snart!

Vi har været stille her på bloggen over jul og nytår - så det bliver først nu at vi ønsker godt nytår til jer, der læser med. Vi har haft en dejlig jul og en dejlig nytårsferie. Den gik til Geilo, med sne, sol og godt selskab. Intet at klage over.

Vel hjemme igen i lørdags var det for alvor tid til at tænke over vores kommende tur. Først var der liiige 7 maskiner tøj der skulle vaskes, men det kunne så passende bruges til at finde det frem der skal med. Nu er alt linet op i kælderen, og specielt medicin / hygiejne-sektionen er et imponerende syn. Jeg har om-pakket Malaronen, så den nu ligger i 8 æsker - det ser ikke ud af meget, når man ved hvor meget der er betalt for sagerne.... Vi har fået en masse musik og lydbøger til pigerne, så de er lagt ind på vores i-pod'er. Og bøgerne til os er indkøbt og klar - hvis I er nysgerrige, kan I se hvad vi skal læse i hængekøjen, her:


De sidste indkøb blev foretaget i dag mens Farmor og Farfar havde pigerne med i Dyrehaven. Vi har bl.a. investeret i et nyt spejlrefleks-kamera med en ordentlig zoom, så det bliver spændende at tage det med på safari..... Myggenet, pengebælte og det sidste tøj til pigerne kom også op i kurven...

Nu mangler vi kun at pakke alle sagerne ned i rygsække og kuffert - men det er jo altid spændende om det kan være der. Vores line-up ses her:
Gambia - here we come :-)



















1 kommentar:

Arne Gottlieb sagde ...

Hej Iben & Martin m.m.
Det er spændende at følge med i jeres oplevelser i Gambia, og jeg glæder mig til at se hvad i oplever "Up contry". Hvordan kommer I på nettet, jeg ved at Karin og Peter har haft store prolemer med forbindelsen.
Venlig hilsen
Arne gottlieb