En skuffende oplevelse

Mandag bød på en noget nedslående oplevelse. Da vi tømte containeren, fik vi (som før fortalt) vores egne flyttekasser med ting med hjem, mens solcellerne blev stående i spejdernes hovedkvarter på Little Tree. De har et lille hus med 2 rum, udstyret med kontorfaciliteter, 2 computere mv. – alt sammen sponsoreret fra Danmark eller England. (Med DDS’s Holmen i baghovedet er det ikke store forhold – der er ca. lige så mange registrerede spejdere hernede som i DDS). Nå, men sammen med solcellerne blev også stillet 7 flyttekasser med ting som Sct. Georgsgilderne havde sendt herned i containeren – kontorartikler, legetøj og en masse godt tøj, håndklæder mv., som var glemt i Holstebro Badeland. Det blev aftalt med Paomar, som koordinerer Sct. Georgsgildernes containere, at Martin og jeg skulle står for uddelingen af disse kasser også, da det ca. var det samme som var i vores kasser. Martin aftalte med Alpha at det skulle køres hjem til os i weekenden. De kom bare ikke, men vi undrede os ikke så meget, for det kunne der jo være så mange grunde til.

Mandag middag kom Martin så og hentede os på Hanne Vibe, nærmest hvidglødende af raseri. Det viser sig, at kasserne med tøj og kontormateriel er blevet næsten tømt i løbet af weekenden. Der er helt klart blevet sorteret i det, bl.a. er badetøj og små håndklæder blevet ladt tilbage, mens skrivegrej og lignede letomsættelige ting er væk alle sammen. Kasserne er blevet lukket igen og stillet på helt samme måde som da Martin forlod dem fredag eftermiddag – bl.a havde han stillet de yderste kasser på hovedet for at man ikke kunne snuppe noget i forbifarten. Heldigvis var solcellerne ikke rørt. Det der er virkelig nedslående er, at der ikke har været indbrud – det er kraftige metaldøre med hængelåse og tremmer for alle vinduer, så det er ikke lige at komme ind. Desuden er der vagt på hele døgnet – han skulle sidde mindre end 10 m derfra. Der er 2 som har nøgler. Ham som er leder for hele korpset, og som vi snakkede længe med mens vi ventede på container i tirsdags, bl.a om hvad de kunne ønske sig, hvis vi skulle hjælpe deres korps med noget når vi kom hjem. Den anden er en af de lærere Martin har haft mest at gøre med, og som også skulle med til Soma for at installere solcellerne.

Så de har virkelig et forklaringsproblem, og det gjorde Martin dem også klart inden han forlod stedet, meget vred. De sagde de ville vende tilbage efter kl. 16. Kl. 17.45 blev vi dog enige om at det ikke skulle ødelægge mere af vores dag, og gå ud over pigerne, så vi gik og og hentede mælk og ud at spise derefter. Ved 19.30-tiden blev vi ringet op af Alpha, men Martin havde desværre fået migræne, så han var ikke til at snakke med eller møde nogen.

I dag fik han så at vide, at der havde været et møde hvor de fleste af lederne har været til stede, i lørdags. Og det var i den forbindelse at de var blevet tømt – det var ikke sket egentlig organiseret men hver enkelt havde bare gået ind og taget hvad de kunne bruge. De får jo ikke som sådan noget for det arbejde der udføres forbindelse med containertømning etc. Men at det var den slag ”kontant afregning” de benyttede, vidste vi så ikke. Og det tåbelige er, at havde de spurgt om de kunne tage noget til gengæld for deres arbejde, havde vi sandsynligvis sagt ja. Men nu er de godt klar over at de har gjort gevaldigt i nælderne. Vi har bedt dem om at skaffe tingene tilbage, så må vi se hvor meget der sker. Martin havde allerede set kladdehæfter i omløb i går.

I weekenden fik vi stjålet vores dolk, som lå i en vindueskarm i en vindue som ikke kunne lukkes ordentligt. Der er gitter for vinduerne, så man kan ikke komme videre ind, men derfor var der alligevel nogen som prøvede lykken med at åbne de vinduer de kunne – og det gav så pote for dem :(. Øv – men nu har vi så sørget for at alle vinduer kan lukkes helt. Så vi er jo godt klar over at man skal passe godt på sine ting – men samtidig følte vi os meget trygge sammen med spejderne, som vi havde et meget godt indtryk af. Det har de så fået gjort ende på nu….

Vi har efterfølgende snakket om, at vi egentlig ikke ved om det er sådan alle gør med det meste af det der kommer ned, som ikke er egentligt hospitalsudstyr, skoleborde og andet ”formålsrettet”. Så måske er det bare fordi vi kommer og er emsige og vil ha’ at det rent faktisk blever delt ud gratis – det kan være at de bare ser det som en indtægtskilde når det bliver solgt? Men det er jo i hvert fald ikke i den ånd det er givet. Og jeg bliver meget harm på vegne af den gildebror, som har brugt mange aftener foran vaskemaskinen i efteråret for at ordne tøj, og derefter kørt X km for at få det i en container. Jeg tror ikke hun regner med at det skal sælges på Serrakunda Marked for at indbringe penge til nogle af pingerne i Gambias spejderkorps’ private husholdning. Og det giver også en fornemmelse af, at alle dem med de fine titler som ”head commisioner of ditten-datten” måske kun er med i det for at få fingre i container-ting. Så meget for frivilligt arbejde…

Men denne oplevelse giver også næring til de tanker jeg skrev om i tidligere indlæg – er det de rigtige ting der sendes med i de containere, og vil man i virkeligheden hellere være fri? Selvfølgelig vil de nok gerne ha’ muligheden for at tjene penge på at sælge det, men det er som sagt næppe i den ånd det bliver sendt herned. Det er i hvert fald ikke noget vi har tænkt os at investere tid i når vi kommer hjem. Vi har mens vi har været hernede snakket om forskellige gode ideer til hvordan de kunne tjene penge til sig selv og Little Tree, og hvad vi kunne gøre for dem. Men det er ikke noget vi har meget lyst til at bruge yderligere krudt på nu. Vi er dog bleevt enige om at vi ikke gider at gå og være bitre og lade det ødelægge vores tur. Men derfor har jeg da tænkt mig at fortælle dem, at denne måde nok ikke er den bedste at handle på, hvis man fortsat vil leve af ”bistandshjælp” fra Danmark.

Vi delte alle vores mange kontorting ud i bunker søndag aften – til Hanne Vibe, Little Tree, Soma og Korpskontoret. Nu ryger det til korpskontorets så ud til de andre. På hver enkelt lille kladdehæfte, pakke tusher mv. har vi skrevet ”not for sale” Det skulle vise sig mere relevant end vi havde drømt om.

Uanset hvad, saa koerer vi til Soma i morgen middag. Jeg ved ikke om der bliver en trykket stemning i bilen mellem ham Mandy som er en af noegleindehaverne, og os, men vi vil nok proeve at slaa det hen. Vi skal have 6 unge med herfra (paa ladet af Scout-car'en) - heribalndt Buba, saa noget har han faaet ud af sin ihaerdighed.

Haaber alle har det godt hjemme i sneen....