Fra Soma tog vi sydvejen videre ind mod kysten. Det første stykke var stadig rigtig dårligt vejmæssigt, men det blev bedre efterhånden. Det var tydeligt at beboelserne blev bedre / rigere som vi nærmede os kysten, de runde hytter med stråtag blev afløst af compounds med firkantede huse med bliktag og hegn omkring i plader af bølgeblik.
Vi kørte til Brikama, hvor Alpha kommer fra, og det viste sig at han havde arrangeret med sin familie at vi skulle spise frokost dér. De var meget gæstfrie, men også meget dårlige til engelsk, så meget snak blev det ikke til. Vi blev bænket, kvinderne om én skål og mændene om en anden, og så var det bare at lange til fadet med ris, lidt sovs og 3 små fisk (ca. str. ½ sild) til 5-7 personer. Vi fik dog en ske, som de eneste. Efter frokosten gik Alpha og jeg på marekde ti Brikama for at købe grøntsager mv., så vi havde noget at starte ugen på herhjemme.
Vi var hjemme ved 16.30-tiden, og nåede ovenikøbet en tur på stranden inden pigerne blev lagt i blød i badekarret. I dag står det på storvask – Astrid synes det er sjovt at være med til (i hvert fald i starten), og det er godt for dem at se hvordan man gør.
mandag den 2. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar