Endelig!

Tirsdag aften ankom vores container så endelig. Vi havde først fået at vide lørdag – det blev det ikke. Så mandag eftermiddag – det blev det heller ikke. Tirsdag blev jeg ringet op kl. 12 på Hanne Vibe og fik at vide at vi skulle skynde os til Little Tree, hvor containeren ville ankomme ca. kl. 13. Så vi smed hvad vi havde i hænderne og begav os til Little Tree, hvor vi mødte Martin. Men der kom selvfølgelig ingen container før kl. 17, hvor jeg både havde været på Serrakunda Marked og købe kød (guf for Fødevaredirektoratet, vil jeg tro – så vi får ikke gryderetter som ikke var været kogt min. 1 time), og pigerne havde gennempløjet Little Tree flere gange.

Det var dejligt endelig at se den store lyseblå Mærsk-container komme ind ad porten. Den indeholdt primært hospitalsudstyr (igen), rollatorer, kørestole, senge og en lille smule forbindingsstoffer. Samt nogle toiletstole / forhøjere! Når man har set deres toiletter (=huller i jorden) på hospitalerne hernede, er det lidt morsomt at tænke på hvad de dog skulle bruge sådan nogle forhøjer-dimser til? Men det ser sikkert givet i en god mening. Der var også en masse skoleborde og stole, jeg vil tro det er nogle af de lukkede jyske landdistrikt-skoler der nu kommer til at gøre fyldest hernede. Dejligt! Der var ogsaa nogle moon-cars fra en eller anden SFO, begge pigerne fik en tur, og 2 af dem er nu paa Hanne Vibe. Vores ting stod aller-aller inderst, så det nåede at komme til at kilde lidt i maven. Men alt var der som det skulle være, incl. solcellerne, som blev opmagasineret på spejdernes korpskontor. Resten fik vi kørt hjem, og kigget på i stearinlysenes skær – netop i tirsdag aften skulle der selvfølgelig være strømafbrydelse i 4 timer.

En af de gode ting (dvs. nok den eneste) ved at vi har ventet så længe på containeren er, at v nu kan se hvilke skatte vi har med herned. Når man har prøvet at en af lærerne på Hanne Vibe skulle låse en skuffe op for at finde en blyant med viskelæder, for at vi kunne bruge viskelæderet – ja så er en kasse med 50 viskelædere fra Bantex noget man glæder sig til at have med derover. Vi havde ikke set tingene fra Carsten ”live” inden vi tog hjemmefra, men der var virkelig meget, specielt kuglepenne, som vi har hørt Sirra beklage sig over de slet ikke havde nogen af. Tusind, tusind tak!

I gaar og i dag havde vi så perleplader med over i børnehaven, og det var et kæmpe hit. Der var ingen sprogvanskeligheder, børnene var med på hvordan lige med det samme, og de var meget stolte af deres frembringelser. Så det glæder jeg mig til at gentage i morgen.

Weekenden har også været præget lidt af at være i venteposition, men vi fik nu brugt den godt nok. Lørdag var vi in Banjul, hvor vi havde set en stor legeplads. Det var dejligt for pigerne at kunne kravle, rusche mv,. på noget velkendt - det var helt tydeligt et sponsorat, sandsynligvis fra Tyskland, hvor de hele var fremstillet. På trods at dette var der meget der var slidt i stykker – ikke vandaliseret eller noget, bare slidt i stykker af megen brug. Der var rigtig mange søde unger der, og de er virkelig hjælpsomme mod vores piger. På den måde er Gambia et fantastisk rejseland med børn, og vi føler os fuldstændig trygge hernede. Men mærkværdigvis ser vi faktisk ingen andre hvide børn hernede. Så vi er glade for vi fik ungerne vaccineret i kategorien ”tæt kontakt med lokalbefolkning”…. Vi var også på det store Albert market (stygt sted med masser af aggressive sælgere), og på stranden bag markedet. Der købte vi en kæmpe Ladyfish (en fin hvid-kødet spisefisk) til 35 kr. Da vi kom hjem rensede Martin og pigerne den, det var sjovt at kunne bruge saa meget tid paa at udforske den. Og den smagte fantastisk.

Søndag var vi på visit hos Jonathan og Christine fra UK, som arbejder hernede med at sælge hotellejligheder / timeshare. De bor i et nyopført hus med alt til faget hørende, og vi fik øl, vin og G&T på bedste engelske vis. Deres søn og Ellen fik også leget- det var det primære mål med visittet. En god sidegevinst er, at de arbejder på det store hotel som ligger lige hvor vi går med til stranden. Vi har nogle gange snakket om at man skulle snige sig til at komme ind og bade i en hotel-pool en dag – men nu fik vi det tilbudt kvit og frit. Det kan man ikke klage over. Jonathan prøvede lidt på at sælge os hans koncept, som er noget med at man er sikret 5 stjernet hotelkvalitet uanset hvor i verden man tager hen. ”Vi var lige målgruppen for det” – mente han. Yeah right – han skulle bare vide hvor skumle steder vi har boet gennem tiden og været godt tilfredse :). Vi fik afprøvet poolen dernede i dag, og det er bestemt et flot sted. Hvilket det også bør være, når en enkelt overnatning koster mere end det hus vi bor i for en hel måned!