Vi fortsatte i stegende hede til Kuntaur, som er en lille by beliggende ud til floden. Derfra ville vi tage en sejltur ind i River Gambia National reserve, hvor det skulle være muligt at se flodheste og chimpanser. Vi fik frokost i en lodge i Kuntaur, og mødte et engelsk par, Lucy og Chris, og deres 2 hunde. De ville også gerne ud at sejle, så vi blev enige om at følges og fik forhandlet os frem til en nogenlunde pris. Det er dog som om noget med vand altid skal koste 3-4 gange som megt som noget der tager tilsvarende tid på land, og det kombineret med at vi er europæere gør at de starter på et helt sindssygt udgangspunkt. Det var dog godt at ha’ Alpha med.Turen var meget spændene, vi fik set 5-6 flodheste, heraf nogen oppe på land, og en krokodille.
Aberne så vi ikke noget til – de var blevet fodret 1 time før vi skulle derud og så forsvundet ind i skoven, det havde bådførerne selvfølgelig godt vidst , men ”glemt” at fortælle os. Overordnet var turen dog pendene værd pga. flodhestene, som åbenbart ikke er så nemme at se normalt.Vi fulgtes med Lucy og Chris mod Gorgetown / Janjanbureh, som en en ø midt i floden. Den har tidlige huset et engelsk fort, som blev brugt til at håndhæve forbuddet mod slavhandel (og ikke til slavefort, som nogle ellers påstår fordi der er mere salg i det…).Den første nat tog vi til Bird Safari camp, som en en bedre logde helt ude på spidsen af øen.Vi lejede os ind i en lille hytte med 2 senge med myggenet omkring, og et noget uhumsk toilet og bad kun adskilt fra resten af rummet af et forhæng. Det viste sig desværre at stedet var blevet noget misligholdt, bl.a. var der lamper og fan i loftet i hytten, men de havde valgt ikke at bruge penge på strøm, så vi blev bare udstyret med en lommelygte…. Beliggenheden var dog fantastisk, lige ned til floden og med et rigt fugleliv.
De to englændere Lucy og Chris kører i en stor Landrover, som de har kørt herned hele vejen gennem Europa og Nordafrika. De har to ret store hunde, Mastif’er eller noget i den stil. De var meget bekymrede for disse hunde, som åbenbart ikke var så glade for varme. Så er Afrika måske ikke det bedste sted at tage dem med til… Dagsprogrammet blev tilpasset hundene, hvilket vil sige at Chris blev i skyggen det meste af dagen – men han var nu heller ikke for god til varmen selv. Efterhånden som vi kom ind i landet blev det helt tydeligt varmere, også selvom det reelt ikke er mere end 350 km fra kysten. Det var sjovt at opleve. Lucy og Chris var lidt utrygge ved at campe ude i ”bushen”, også selvom de sagtens kunne, for de har telt på taget (sådan et til at klappe op), køleskab, vandtank og hvad ved jeg. Så vi synes nok ikke de udnyttede de muligheder de havde fået ved den bil, tilstrækkeligt. Men ellers er de nu rigtig søde.
Den næste dag udforskede vi naturen omkring Bird camp’en, og kørte defter ind til selve Georgetown.
Der var vi blevet anbefalet et sted drevet af et tysk-gambiansk skovprojekt. Det var et rigtig godt sted, lige ned til flodbredden, med solcelle-lys og køleskab, og til en trediedel af prisen for Bird Safari. For første gang på denne tur fik pigerne hver deres seng, til stor fornøjelse.Om eftermiddagen var vi ude at besøge nogle danskere som er ved at opføre et 5 stjernet hotel i Georgetown. Et ret ambitiøst projekt, som skulle have været færdigt d. 7. Februar, men selvfølgelig ikke er det, da be bruger lokal arbejdskraft. Martin var nede at se det. Det var to meget søde unge danskere som var der, en søn til ejeren, som er en tidlige landmand fra Jylland som nu ville prøve noget andet. Det er han så kommet til, man man sige…. Men forhåbentlig kan det løbe rundt.
Om aftenen gik vi ud og spise, og pigerne fik prøvet at spille trommer. Aftenen endte med en improviseret tromme-opvisning for os – de prøver at tjene penge hvor de kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar