Vejene i Gambia

Som før nævnt er der stor forskel på nord- og sydvejen ind i landet. På vores kort over landet ser det ud som om sydvejen er den største, men det passer ikke længere. Vi tog sydvejen tilbage, og brugte 5 timer på ca. 130 km – så det er ikke en imponerende march-hastighed. Vejen var de fleste steder asfalteret, men det gjorde faktisk kun tingene værre, da hullerne fik mere bratte kanter. Mange steder var der lavet spor parallelt langs vejen, og nogle få gange var der opstået nye veje et par meter fra den oprindelige.

De ”nye” veje er selvfølgelig jordveje, men absolut bedre en den oprindelige. Fra ca. 100 km fra kysten var de begyndt at reparere vejen, i første omgang ved at skrælle asfalten af. Det gjorde en kolossal forskel, selvom det selvfølgelig støvede voldsomt. Vejens beskaffenhed har stor betydning for alle byerne langs vejen, når sydvejen bliver fravalgt går det jo ud over alle de byer der ellers ville have fået handel ved folk der køber noget udervejs.Det er et hollandsk firma der står for vej-renoveringen. Martin snakkede med en af lederne for det, på færgen fra Farafenni til Soma. Som alt andet er det svært at holde folk til arbejdet med vejene, og det bliver yderligere kompliceret af at der er foldbold-VM i Sydafrika næste år, og migrant-arbejderne derfor er taget derned pga. bedre lønninger. Men de skulle i gang med de 15 km fra færgen til Soma i denne uge – vi håber vi når at få glæde af det :).