Mission accomplished…

Så er vi vel tilbage fra Soma, hvor solcellerne blev installeret og kører.Vi tog afsted onsdag – det var meningen at vi skulle have været afsted om morgenen, men som altid hernede kom der jo noget i vejen. Denne gang Independence Day, hvor spejder-orkestret fra Little Tree skulle spille. Dvs. at der skulle køres instrumenter i Scout Car’en – og så måtte vi pænt vente til de var færdige. Men afsted kom vi, med en tungt læsset bil: os 4, vores bagage, Mandy som var chauffør og underviser på det tekniske college herende, en el- lærer fra Little Tree og 6 unge fyre på 16-20 år. Martin havde udvalgt 3 fra den ældste elektriker-klasse, og derudover var der udpeget 3 spejdere, som ikke nødvendigvis havde andre kvalifikationer end at være spejdere- de var ikke fra Little Tree. Alle knægtene sad på ladet, hvor der også var solceller, batteri og det store jernstativ som de skulle monteres på taget, på. Vi var først dernede kl. 22.30, hvor alle blev installeret i Kaira Konko.

Martin prøvede at holde sig mest muligt i baggrunden og lade de studerende gøre arbejdet. Der var også et par elever fra Soma med i starten, men de havde ikke meget begreb om el, så de fortrak hurtigt. Buba (som vi tidligere har besøgt, og har set en del til) og de to andre studerende var dem som klarede sig bedst.

Efter den første nat på Kaira Konko forsøgte spejderne der at opkræve de studerende 100 D pr. nat for at sove der (i en sovesal uden tæpper, adgang til bad eller noget). At de kom for at hjælpe nogle andre spejdere i byen gjorde ingen forskel – alt handler om penge hernede, i hvert fald når de tror at Toubab’erne bare går ud og plukker nogle penge på vores pengetræ og betaler. Vi fortrak fra Kaira Konko, de 3 spejdere + lederen lånte et telt på skolen, og de 3 studerende blev indlogeret på hospitalet, hvor der var nogle ledige senge. Så alt løste sig – men de høje tanker vi havde om Kaira Konko blev gjort alvorligt til skamme, og vi flyttede derfra næste dag, til et sted med samme faciliteter, men halv pris.

Fredag eftermiddag kom det spændende øjeblik hvor anlægget skulle sluttes til. I modsætning til flere af de adre anlæg vi har set hernede, kører dette ikke som et separat system. ”Vores” solceller blev sat til det eksisterende net, og man kan så slå over, hvis solcellerne af den ene eller anden grund ikke kan trække det hele. Der blev sat symaskiner, samtlige el-pærer og computere til, og det kørte stadig fint. Stor jubel.

Lederen af skolen, Travali, driver en lille butik på skolen område (jeg kan dog ikke forestille mig at et evt. overskud tilfalder skolen….) Det viste sig, at det køleskab han bruger til at køle vand etc. ned med til salg, er sat på skolens el-forsyning. Og det ville være synd at sige at det var et AA-mærket skab… Så solcellerne kunne selvfølgelig ikke drive det, hvilket bevirkede at vi kom derned næste dag og så at de havde slået over på ”bystrøm” for at kunen drive skabet også. Det blev vi selvfølgelig lidt knotne over, men mens vi gik og spekulerede over hvordan vi skulle gøre Travali forståeligt at det ikke kunne være meningen at han skulle bruge Skill Centrerets strøm til sin egen biks, gjorde Mandy kort proces og kappede kablet til biksen. Så må Travali selv sørge for at få trukket en ny ledning.

Selve anlægget var klar til brug lørdag middag, men så gik de i gang med et større hovedeftersyn af hele skolen. Der kom nye spare-pærer op så der er lys i alle skolerum og der blev skiftet kabler (tak til Trine, som har sponsoreret dem :) ). Udover at de tnok er godt for den generelle sikkerhed på skolen, er det også godt for de studerende som fik ”fingerene i suppen” mere end de nogensinde har haft. Vi havde værktøj med, som bagefter bliver givet til Little Tree (tak til Charlotte og Kasper), og alene at bruge det var nyt for nogle. Martin har overværet lektioner på Little Tree, hvor det forskellige værktøj blev tegnet med kridt på tavlen, så man ved hvordan det ser ud….

Lørdag aften inviterede vi alle ud at spise – de havde ellers holdt sig selv med aftensmad, og Skill Centret havde betalt de andre måltider. På byens eneste rigtige restaurant kunne vi bespise 10 mand incl. en sodavand til hver for 440 D – 110 kr. Der var så heller ikke meget kød, men godt med ris, så alle var mætte og glade. For en af elevernes vekommende var det første gang han var på restaurant. Søndag var det meningen vi skulle have været hjem fra morgenstunden, men klokken blev 15.30 inden vi kom afsted, og 20.30 før vi var hjemme. En god tur, med et fint resultat, så vi er meget tilfredse.

Nu er der også kun 9 dage til vi skal hjem, det er gået så hurtigt. Nu gælder det om at få de sidste ting delt ud, og leveret alt det vi har lånt, tilbage. Og nu er det vist tid til en tur på stranden…