Vi har ca. 10 min. gang til stranden, Kololi Beach. Det er en typisk turist-strand med 3 hoteller som støder med til, og med hvad dertil hører af folk der sælger muffins, juice, billeder, halskæder og andet ragelse. Men de har efterhånden lært at gå udeom os, alle undtagen jucesælgerne. Dem støtter vi ret ofte, selvom et glas juice koster 50 D, dvs. ca. 12 kr., så det kan ikke siges at være et fund. Vi prøver at komme på stranden ca. hver anden dag. Det er ikke altid pigerne er så vilde med at skulle derned, men når vi ført er der, er der absolut ingen problemer.
Vindet er løjet lidt af, så vi kan gå lidt længere ud. Den er konstrueret ved at pumpe sand op, og de ter tydeligt at der er lavet en eller anden fejl, så der bliver for meget brænding – der er i hvert fald mere end vi har set på de andre strande vi har været på. Det er jo lidt ærgerligt, når det er denne her der ligger tæt på.
Udover eftermiddagshygge bruger vi også stranden til at løbe på. 2-3 gange om ugen er vi ude at løbe (selvfølgelig hver for sig) om morgenen inden pigerne står op. Det er virkelig lækkert at løbe i vandkanten med udsigt over Atalnterhavet. Når solen så kommer op over palmerne og sender stråler over skumtoppene, kan man kun være enig med Tina Dickow på i-pod’en ”Thank God for this beautiful view…”. At løbe med i-pod har også den anden fordel, at den holder horden af selv-udnævte løbe-coaches lidt på afstand. Der er en masse bumsters som løber om morgenen (drengene holder sig virkelig i form hernede, men de har heller ikke så meget andet at byde på end en hårdtpumpet krop når de skal score de engelske damer…), og meget gerne vil løbe sammen med en. Det er rimelig anstrengende også at skulle have den sædvanlige ”what is your beautiful name, in which hotel do you live, is this your first time in the Gambia osv. osv.”-snak mens man løber. Særligt fordi løbeturen for mig ofte er den eneste pause fra pigerne i løbet af en dag. Så lidt musik på i-pod’en og ellers stilhed – tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar