fredag den 6. februar 2009

Halvvejs i Gambia

Så er halvdelen af tiden her i Gambia allerede gået, og det uden vi er kommet i gang med vores egentlige projekter. Der er dog gode nyheder idet containeren skulle blive frigivet fra havnen i morgen tidlig, og der skal så være ”præsentation” (som det hedder når den åbnes) på Little Tree Skill Centre lørdag eftermiddag. Det håber vi så på holder stik. Karin og Peter har fået et nyt hold Gilde-folk i går, og eftersom de skal up-country søndag morgen, og har bestilt overnatning mv., er der en del pres på fra alle sider for at det skal blive lørdag. Så mon ikke det lykkes.
De sidste par dage har vi holdt delvist fri, da jeg jo ikke har mere at ”underholde” med på Hanne Vibe før containeren ankommer.

I går startede vi dagen med at Martin fik lavet "damage control" hos vores engelske rejsefaelle Chris. Martin havde vaeret til frisoer i tirsdags. Hans haar blev klippet med et barberblad i halvmoerke, saa det var meget spaendende& afrikansk. Heldigvis er Chris uddannet frisoer, og han havde saksen med, saa de riggede an til salon under mangotrae paa Little Tree. Det hyggede Chris sig vist ogsaa ved.

Derefter var vi ved Immigrations hos Bubas mor Mariama (hende vi var til middag hos dagen før Ellens fødselsdag) for at få fornyet visa. Vi er ikke helt sikre på om det virkelig er påkrævet, men da det koster 50 kr. pr. person er det ikke en risiko der er værd at løbe. Så fik vi også set den lokale politistation – bl.a. fik vi stolt fremvist ”Detective’s Office”. Der var et enkelt skrivebord, og så ellers et køleskab, en ghettoblaster, et stereoanlæg, et TV og en videoafspiller. Mon det er vigtige detektiv-rekvisitter hernede??? Mariamas kollega brugte arbejdstiden på at rense hvidløg og ingefær til en fest de skulle have, og vi sad på stole i skyggen og snakkede. Da vi havde gjort det i ½ times tid ville vi sådan set gerne videre, og bad om at få lavet stemplerne. ”Nå, men vil I til stranden? Så kan I da bare komme tilbage senere og få det gjort…”. Hvad med at få tingene overstået? Nå, men det er så ikke noget de bruger her. Vi fik dog vores stempler og fik gået en lang tur langs nogle strande vi ikke har været ved før. Vi købte et kilo friskfangede rejer i Bakau og inviterede Buba (som havde gået med på hele turen) hjem på rejemadder og pandekager. Specielt det sidste var vist et nyt og godt bekendtskab.

I onsdags var vi hos Karin og Peter i Sanyang, hvor vi vaskede lagner, lagenposer og håndklæder. Det var meget tiltrængt, og rigtig dejligt. Mens en af maskinerne snurrede blev vi kørt til Reptile Farm, en slags zoologisk have for slanger og andre krybdyr. Projektet er ledet af en franskmand, og virkede meget veldrevet. Det var en meget dygtig guide der viste rundt, og man fik bestemt ny viden. Både Martin og Astrid prøvede at få en slange rundt om halsen!

Når vi vender tilbage paa bloggen næste gang, er det forhåbentlig med godt nyt om vores container. På søndag skal vi besøge nogle englændere jeg faldt i snak med i et supermarked (dem har jeg vist fortalt om før) – de blev meget begejstrede da jeg ringede i går aftes, så de kommer og henter os og alt muligt.

1 kommentar:

Carsten sagde ...

Hej alle 4.

Har tidligere sendt en længere hilsen, men den forsvandt sporløs på det store internet (eller også kan jeg bare ikke finde ud af det ;-) så det bliver en kortere model denne gang.

God idé med bloggen - spændende at følge med.

Håber i har modtaget kontaineren nu? Held og lykke med projekterne og resten af turen.

Mvh, Carsten.